Crelido afkom brilliere igen på stævnepladserne

D. 18. april 2010

Gammelgård Credit e. Crelido og hans opdrætter, Carina Jørgensen, har taget hul på endnu en stævnesæson og det med stor succes. Den 4. april var parret til start ved Gråsten Rideklubs C-stævne og her vandt parret LA5 med 73,3 %.

Den 10. april var parret et smut forbi Sønderborg Rideklub, hvor de opnåede en 2. plads i LA5 og i denne weekend har de været afsted til Sundeved Rideklubs C-stævne, hvor parret igen indtog en flot 2. plads med 73 %.

Vi ønsker et stort tillykke med de flotte resultater og glæder os til at høre mere til parret fremover.